Glatorianerne
Glatorianerne er krigere – nærmere bestemt krigere, der kæmper på vegne af en landsby i bytte for mad, ly, udstyr og andre goder. Når to landsbyer er i strid, sender hver landsby en Glatorian, som skal kæmpe for dem i arenaen. Rettighederne til stridens kerne går til den landsby, hvis Glatorian vinder. Hvis f.eks. både Iconox og Tesara gør krav på en oase, bliver Gresh og Strakk måske sendt for at kæmpe mod hinanden. Hvis Gresh vinder, får Tesara lov til at eje oasen. Systemet er udviklet for at undgå kampe mellem landsbyerne.
De væsener, der kæmper som Glatorianere, er en anden art end Agorierne. Mange af dem er veteraner fra tidligere krige, og de har derfor en stor viden om taktik og kampfærdigheder. En god Glatorian kan bruge et sværd eller en økse lige så godt, som han kan bruge en Thornax-kaster. På trods af det træner Glatorianerne næste altid og prøver at lære nye ting, de kan bruge i arenaen.
Selvfølgelig laver Glatorianerne også andet end at kæmpe i arenaen. De beskytter deres landsbyer i tilfælde af angreb fra benjægere eller ørkenvæsener, nogle gange er de med som vagter i handelskaravaner, og de går endog på jagt efter vand eller andre ressourcer (hvis de bliver rigtig godt betalt). Nogle Glatorianere har vendt ryggen til systemet og lever i ødemarken som banditter – andre er blevet udstødt dertil pga. forbrydelser i arenaen.
Glatorianerne må arbejde for lige præcis den landsby, de vælger, men de fleste "adopterer" en landsby og blive der næsten hele deres liv. Landsbyerne har lov til at bestemme, hvilken Glatorian de vil sende til en kamp, og om de overhovedet har lyst til at beholde en Glatorian. En Glatorian, som taber for mange kampe, kan blive nedgraderet, så han kun skal kæmpe om små, uvigtige stridsspørgsmål, eller landsbyen kan vælge at fritstille ham.
Selvom Glatorianernes verden er farlig, er der visse regler, som de forventes at følge i arenaen. Det er en grov overtrædelse af reglerne at slå en modstander, der allerede har erkendt sit nederlag eller at angribe en modstander, efter man selv har erkendt et nederlag. Man bliver udstødt, hvis man udrydder en modstander, der allerede har erkendt sit nederlag. Man kan også blive udstødt til ødemarken for at acceptere bestikkelse fra en anden landsby for at tabe en kamp med vilje.