5: Skæbne
Kiina og Berix, der hænger højt oppe i et bur i Skrall landsbyen Roxtus, er forbløffede, da de ser Mata Nui slentre alene ind i landsbyens centrum. Hvor er de andre Glatorian?
Mata Nui kalder på Tuma, lederen af Skrall stammen, og udfordrer ham til en tvekamp, så hans venner kan få deres frihed. Tuma starter med beskidte kneb, men med Ackars hjælp er Mata Nuis færdigheder blevet meget bedre. Mata Nui ser sin modstander an i et par minutter og udnytter derefter, at Skrall krigeren er alt for selvsikker. Rasende bliver Tuma skødesløs, og Mata Nui kan splintre Tumas redskab og afgøre konkurrencen. Som vinder gør han krav på Tumas skjold.
Inden han kan slippe sine venner løs, bliver han hånet af en velkendt stemme. Metus står blandt Skrall krigere og benjægere og klapper sarkastisk. "Så det var dig, der var forræderen", siger Mata Nui. Metus smiler.
Mata Nui fornemmer et nederlag og opfordrer indtrængende den trofaste Scarabax til at redde sig selv. Den lille bille iler væk, og Mata Nui lytter, mens Metus prøver at retfærdiggøre sine forræderiske handlinger. Metus har aldrig været tilfreds med at høste anerkendelse for at arrangere Glatorian kampe, men har altid drømt om at besejre alle stammer på Bara Magna. Og han fryder sig over, at hans sejr nu er sikret. Ingen uden for Roxtus ved, at han er hjernen bag angrebene på Atero og Tajun.
Men Metus går glip af sin sejr, da en massiv bølge af Scarabax flyver ind i Roxtus i form af en kæmpe Glatorian. Bag sværmen af Scarabax angriber de andre Glatorian og besejrer de skræmte Skrall krigere og benjægere, til trods for at de er i stort undertal. Metus trænges op i et hjørne, og Livets Maske ændrer hans form til noget mere passende, nemlig en slange som får lov til at sno sig ud i ørkenen.
Nogle uger senere ser Mata Nui, hvordan alle landsbyerne samles for at danne en kæmpelandsby. Agori landsbybeboerne har slæbt deres kæmpestore skure gennem ørkenen i fælles ånd, og de er næsten færdige. Fra en bakketop over den store landsby ser Mata Nui en velkendt form: Den er godt nok mindre end den, han regerede over på vandplaneten, men den er stadig til at genkende. Hovedet, armene, kroppen og benene er tydelige. Betydningen er overvældende, og idéerne begynder at dannes i hans hoved.
Det er på tide at fortsætte missionen for at befri hans folk.