3. Det hemmelige laboratorium
I Tajuns ruiner leder Kiina den anden Glatorian Ackar og den fremmede Mata Nui til et skjult rum, hun har opdaget tæt ved sin landsby. De bærer på Gresh, der stadig er bevidstløs fra sin kamp med benjægerne og Skrall krigerne.
Hulen er stærkt oplyst og fuld af kamre, hvorfra Bara Magnas seks elementer stråler. På væggene er der indhugget tegn, som Mata Nui genkender, men det haster med at finde hjælp til Gresh, så han skynder sig videre. En lyd får Kiina til at vende sig, og hun står ansigt til ansigt med Berix – en Agori "samler", der bruger det meste af sin fritid på at finde gamle ting og sætte dem i stand. Mod sin vilje giver hun Berix lov til at pleje Gresh, der hurtigt får sin styrke tilbage.
Kammeret blev skabt af de Store Væsener, der efterlod et velkendt symbol på væggen. Mata Nui rører ved symbolet for de tre dyder – Sammenhold, Pligt og Skæbne – og bliver overrasket, da en kæmpemæssig dør åbnes og afslører et hemmeligt laboratorium. Der er flere skriblerier på væggene, men den tegning, der fanger Mata Nuis fulde opmærksomhed, er underligt velkendt. Den viser et gigantisk mekanisk væsen, der på en prik ligner det væsen, som i øjeblikket holder folket som slaver. Mata Nui er på rette spor.
De to Glatorian ser på deres udstyr, der er splintret og ubrugeligt. Mata Nui husker, hvordan Livets Maske omdannede Scarabax'en til et skjold, og tilbyder at gøre et forsøg. Han holder Ackars redskab til sin maske, og det bliver til et ildsværd. Ackar tager taknemmeligt sit sværd tilbage, mens Mata Nui forbedrer resten af udstyret. Ackar lægger en hånd på Mata Nuis skulder og siger, "Tak, min ven."
Mata Nui har aldrig før haft en ven.